

Sisimiut 0°



Nanortalik 2°



Qaqortoq 2°








Narsaq 1°








Paamiut 0°




Nuuk 1°


Maniitsoq 0°








Aasiaat -8°








Kangaatsiaq -1°





Qasigiannguit -7°





Ilulissat -6°








Qeqertarsuaq -5°





Uummannaq -2°





Upernavik 0°








Qaanaaq -1°




Tasiilaq -7°




Ittoqqortoormiit -3°
Hvem er Meqqusaalik?
Inspirationen bag navnet stammer fra den gamle myte om den venlige hjælpeånd: Meqqusaalik, der kunne hjælpe og beskytte mennesker med sin magiske dundragt. Men der findes kun sparsomme beskrivelser af hjælpeånden i overleveringerne fra vore forfædre. Med vores version af Meqqusaalik genopliver vi myten i ord og billeder.
Det fortælles, at når en Angakok skulle foretage en ånderejse til Indlandet opsøgte han først en venlig og indsigtsfuld hjælpeånd. For langs iskanten var kulden hård, og her boede mange væsner, som ville menneskene ondt. Den smilende Hjælpeånd holdt meget af menneskene. Hans krop var dækket af magiske dun og armene var som store beskyttende vinger. Som et sikkert værn mod iskantens kulde og åndevæsnernes fjendtlighed gav han Angakokken et stykke af sin varme dundragt. Navnet på hjælpeånden var Meqqusaalik.
Meqqusaalik vækkes til live
Så hvordan afbilleder man en hjælpeånd ud fra en myte, som kun er sparsomt genfortalt gennem historien, og slet ikke gengivet visuelt? Det var oplagt at tage fat i illustrator og monsterjæger Maria Kreutzmann qua hendes store viden om grønlandske mytologiske væsener fra bogen Bestiarium Groenlandica. Maria dykkede ned i myten om Meqqusaalik og hans magiske fjerdragt. Og langsomt begyndte han at tage form og personlighed, som vi forestiller os han ser ud.